Fristedet Vidtskuehuset er et fristed i lokalområdet. Der er et gratis og åbent pædagogisk tilbud, som dit barn kan bruge uanset alder – også i de tidsrum, hvor der ikke er bemanding.

Vi har altid fokus på at skabe nye aktiviteter sammen med de børn og unge, der kommer, derfor kan dit barn også være med til at få indflydelse på det, der sker hos os.

Legepladsen er dit barns frirum, hvor der er plads til at udforske og blive udviklet, det sker gennem lokale fællesskaber og vores aktiviteter.

I vores oase inviterer vi børn og unge, lokalbefolkningen samt andre aktører til aktiviteter af bred karakter. Vi har dyr, skønne grønne arealer, legeplads, grillsted samt et indemiljø, der indbyder til kreativ tænkning og selvkørende aktiviteter -alt efter brugernes behov.

Hvis du gerne vil have et fritidstilbud til dit barn, der hjælper dem på vejen til at blive unge eller voksne, så læs mere om vores lokale klubber.