Legepladsen Kappelvænget er et fristed i lokalområdet. Der er et gratis og åbent pædagogisk tilbud, som dit barn kan bruge uanset alder – også i de tidsrum, hvor der ikke er bemanding.

Vi har altid fokus på at skabe nye aktiviteter sammen med de børn og unge, der kommer, derfor kan dit barn også være med til at få indflydelse på det, der sker hos os.

Legepladsen Kappelvænget er dit barns frirum, hvor der er plads til at udforske og blive udviklet, det sker gennem de lokale fællesskaber og vores aktiviteter.

hos os kan beboere i alle aldre mødes. Her har du og dit barn mulighed for at benytte vores fantastiske udearealer. Der er masser forskellige dyr og legeredskaber.

Legepladsen er et grønt alternativ, til betonens trivielle ensformighed. Vores mål er at skabe et frirum for børn og unge.

Hvis du gerne vil have et fritidstilbud til dit barn, der hjælper dem på vejen til at blive unge eller voksne, så læs mere om vores lokale klubber.