I UngiAarhus arbejder vi ud fra Kvalificeret Selvbestemmelse og Vitaliseringsmodellen. De to modeller er det teoretiske grundlag, vores fritidspædagogik bygger på.

Modellerne er udviklet af professor Jan Tønnesvang, og er redskaber, der hjælper os til bedre at forstå børn og unge og tilpasse vores indsatser for børn og unge, så de i højere grad har mulighed for at udvikle sig til hele mennesker.


Modellerne skaber en ramme og systematik for vores arbejde med børn og unge, som er til gavn for dem, vores medarbejdere og vores samarbejde med andre aktører. De kan også bruges som samtaleredskaber, der åbner og strukturerer samtaler med børn og unge om deres selvforståelse, drømme og livsudfordringer, og hvordan der kan arbejdes videre med dem.


Læs mere om de to modeller herunder.

Kvalificeret Selvbestemmelse er skabt ud fra et dannelsesideal og en helhedstænkning, der har udgangspunkt i det hele menneske. Modellen fokuserer på menneskets kompetencer inden for fire grundlæggende områder:

  • Teknikalitet, den faglige og praktiske kunnen
  • Socialitet, evnen til at kunne begå sig i forskellige sociale sammenhænge
  • Refleksivitet, evnen til at reflektere, fokusere opmærksomhed og have omtanke for konsekvensen af det, man gør,
  • Sensitivitet, evnen til at forvalte og regulere sine følelser og håndtere skyggesider

Når vi bruger modellen i det praktiske arbejde, bliver det muligt at afdække og analysere det enkelte barns eller den unges udfordringer, styrker og interesser på en systematisk måde. Når vi gør det, kan vi målrette vores pædagogiske aktiviteter og indsatser til de enkelte børn og unge, så vi bedst muligt styrker deres kompetencer, støtter dem i deres udfordringer og imødekommer deres interesser.

Hvad er Vitaliseringsmodellen?

Med modellen for Kvalificeret Selvbestemmelse har vi primært fokus på barnets kompetencer, altså det barnet eller den unge kan. Og med Vitaliseringsmodellen har vi fokus på barnets eller den unges psykologiske grundbehov, altså det der driver barnet eller den unge.

Grundbehovene kan formuleres som det barnet eller den unge har behov for ’se mig, som den jeg er’, ’vis mig, hvem/hvad jeg kan blive’, ’lad mig høre til ligesom dig’ og ’giv mig en passende udfordring’.

Det betyder i praksis at modellen ikke kun gør det muligt at afdække barnets eller den unges behov, men også giver os mulighed for at se nærmere på, hvordan vi på bedst mulige måde styrker og skaber de relationer og miljøer, der beriger og stimulerer disse behov.