Målet er at vække de unges motivation for at lære, hvad enten det er i deres oprindelige klasse, andre undervisningstilbud, praktik, læreplads eller job. Mellemformerne og de individuelle indsatsers opbygning og indhold varierer, men fælles for dem er følgende:

Vi tilrettelægger med udgangspunkt i den unges egne styrker og resurser. Desuden bruger vi også løbende tid på at tale med den enkelte om, hvilke udfordringer og problemer vedkommende har, og hvordan disse kan tackles.

Der er fokus på, at de unge opnår og oplever succeser og sejre, og i dagligdagen er der plads til at tale om, hvordan den enkelte har det, og hvordan det går med trivslen generelt.

En tryg base med tillid og tryghed

Tillid og tryghed er væsentlig for trivsel og udvikling. Derfor bruger vi tid på at opbygge konstruktive relationer, dels mellem de unge indbyrdes og dels til lærere, pædagoger og andre medarbejdere i hvert forløb. I det omfang, der er fysiske rammer som eksempelvis klasselokaler, er de indrettet som en tryg base for dagligdagens undervisning og øvrige aktiviteter.

De unge får typisk nye venskaber og bekendtskaber, og vi lægger vægt på, at alle har oplevelsen af at være en del af et fællesskab.

Livsparathed eller robusthedsforløb er på skemaet som enten et egentligt fag eller emne, der løbende tages op. Med praktiske øvelser trænes robusthed, selvkontrol, refleksion og samarbejdsevner, og de unge rustes til at træffe selvstændige beslutninger og sætte mål for deres fremtid. For nogle unge handler det også om at få mod til turde tro på egne evner, sige sine drømme højt, og gå efter dem. For andre er det at genfinde læringsgnisten, troen på egne evner og motivationen til at lære og gå i skole.

Indsatserne er forankret i ungdomsskolen i UngiAarhus, og de er og bliver fortsat udviklet i tæt samarbejde med klubberne i UngiAarhus, PPR, Socialforvaltningen, folkeskoler, Ungdomscentret, forenings- og erhvervsliv, med flere.

Hvordan bliver børn og unge tilmeldt?

Visitering til tilbuddet sker i samarbejde med den lokale skole og/eller i samarbejde med PPR.

Læs mere om hver enkelt mellemform og individuelle indsatser herunder.

I Klubskolen handler det om at finde eller genfinde læringsgnisten i et anderledes undervisningstilbud.

Klubskolens logo
  • Klubskolen er målrettet elever, der af den ene eller anden årsag har brug for et midlertidigt og anderledes skoletilbud.
  • Vi har som udgangspunkt plads til op til 8 elever og vægter elevsammensætningen højt
  • Der undervises hver dag i 3 timer i fagene dansk, matematik, engelsk, robusthed og værkstedsfag
    Ofte foregår undervisningen tværfagligt, og er til enhver tid tilpasset den enkelte elevs faglige niveau
  • Vi har mulighed for at teste for læsevanskeligheder
  • Det er muligt for den enkelte elev at tage folkeskolens afgangsprøver i samarbejde med elevens distriktsskole
    Eleverne kan gå i Klubskolen i kortere eller længere perioder, og tilbuddet kan etableres ad hoc eller tilrettelægges som et helt skoleår
  • Vi arbejder tæt sammen med elevens øvrige netværk

Kontakt

Fritidscenterleder
Skjoldhøj-Sabro-Tilst
Ulrik Jørgensen
+45 21 73 46 22
ujo@aarhus.dk

Praksisskolen er et tilbud fra Ungdomsskolen til skoleelever i UngiAarhus SYD/SYDVEST fra 7. til 9. klasse, hvor vi kobler læring på praktiske opgaver.

Klubskolens logo
  • Til unge der går i 7.-9. klasse, og som har behov for at koble boglig læring med praktiske opgaver.
  • Undervisningen foregår en dag om ugen, og de unge arbejder typisk sammen i grupper af to til fire personer. Der er både gruppearbejde og eneundervisning.
  • Fagene dansk og matematik indgår i de praktiske opgaver.
  • Der arbejdes målrettet på, at eleverne øger deres tro på sig selv og egne evner og muligheder i forbindelse med at vælge en praktisk funderet uddannelse.

Kontakt

Ungdomsskolekoordinator
Peter Hørslev Sørensen
+45 41 85 71 88
pehs@aarhus.dk

Mellemrummet er et tilbud fra Ungdomsskolen til skoleelever i UngiAarhus SYD/SYDVEST fra 7. til 9. klasse, som for en periode har brug for en pause, en genstart, en ny vej – et mellemrum.

  • Mellemrummet skrevet på grafikTil unge der af forskellige årsager har brug for en pause, en genstart eller en ny vej. Kort sagt: et mellemrum.
  • Der er plads til ti elever fra 7.-9. klasse.
  • Der undervises i dansk, engelsk og matematik i klassen eller som eneundervisning.
  • Det er muligt at tage afgangseksamen i de tre fag.
  • Undervisningen varer tre timer dagligt på hverdage, og dagen begynder i et roligt tempo med fælles morgenmad.
  • Fokus på livsparathed indgår i dagligdagen, og de unge trænes socialt gennem små spil, udflugter og rundbordssamtaler.
  • Der arbejdes målrettet med at ændre de unges narrativer om sig selv og deres muligheder.

Kontakt

Ungdomsskolekoordinator
Lars Kramers
+45 30 42 83 55
krlar@aarhus.dk

Til unge fra 7. klasse til og med 18 år der har brug for mere praktisk og kreativ læringsstil.

Som navnet antyder, er indsatserne individuelt tilrettelagt, og formålet med dem er at afklare eller afvente, hvad den enkelte skal videre til. Det er for eksempel Særligt Tilrettelagt Uddannelse, et mentorforløb, uddannelse eller job, udredning, specialklasse eller andet.

Indsatserne er såkaldt håndholdte, hvilket vil sige, at der lægges vægt på relationer og dialog mellem den unge og de professionelle voksne om, hvad den unge vil og har brug for. Indsatserne er meget forskelligartede, men består typisk af et eller flere af følgende elementer:

Ung i Erhverv

Praktikforløb tilpasset unge, der i kortere eller længere perioder trænger til at få et afbræk i skolens hverdag og blive klogere på arbejdslivet i en virksomhedspraktik.

Eneundervisning

Særlige tilrettelagt undervisningsforløb i dansk, matematik og/eller engelsk tilpasset unge, der kan være udfordret på deres faglige kunnen og som enten har meget fravær eller slet ikke går i skole.

Pædagogisk ungementor

Et tilpasset forløb, hvor den unge bliver tilknyttet en mentor, der gennem samvær og aktiviteter støtter den unge i at få mod på at komme gennem sine personlige og sociale udfordringer og tilbage på sporet.

Kontakt

Ungdomsskolekoordinator
Brian Skifter
+45 29 20 37 10
skifter@aarhus.dk