Ungdomsklubben i Klubberne Peter Fabers Vej er ”dit sted”.

Sammen med de andre unge i ungdomsklubben skaber du og de voksne rammerne for et godt ungdomsklubliv.

I ungdomsklubben kan du lave alt det, du synes, er fedt. Det kunne fx være at spille musik, være kreativ, spille computer, tage på ture, spise aftensmad eller noget helt andet. 

Klubberne Peter Fabers Vej består af en Fritidsklub, Ungdomsklub og en specialafdeling. I vores ungdomsklub kan du deltage i aktiviteter og projekter som ungdomsskole, band og bordtennis. Du kan hænge ud blandt piger og drenge, dyrke e-sport, deltage i fællesspisning, bage kage/boller/pandekager, lave smykker i krea og få masser af medbestemmelse.

Hvis du vil vide mere om klubben, er du meget velkommen til at ringe eller kigge forbi. Du finder vores adresse og telefonnummer under "kontakt".