Ungemiljøet 12'rn er ”dit sted”.

Sammen med de andre unge i ungdomsklubben skaber du og de voksne rammerne for et godt ungdomsklubliv.

I ungdomsklubben kan du lave alt det, du synes, er fedt. Det kunne fx være at spille musik, være kreativ, spille computer, tage på ture, spise aftensmad eller noget helt andet. 

Ungemiljøet 12'rn er et sted, hvor du kan være sammen med dine venner efter skoletid. I er med til at bestemme, hvad vi skal lave og spise. Du kan udfolde dig aktivt, socialt, kreativt, musikalsk, digitalt.

De voksne nyder at være sammen med jer i alt fra personlige snakke til gode oplevelser og fis og ballade.

Du er altid velkommen til at kigge forbi Ungemiljøet 12'rn på Gammelgaardskolen, hvis du vil vide mere.