Klar til klub-grafik - Pige på grå baggrund. Tekst på billede: Klar til klub - er du klar?

Stavtrup Fritidsklub er en øvebane på vejen mod at blive ung. Her handler det om fællesskabet, at kende sine egne og andres grænser og mærke omsorg og tryghed i gode rammer. 

Her møder børnene kompetente voksne, der udfordrer dem blidt og skaber trygge rammer for, at de kan prøve noget nyt, som de måske hverken troede, de kunne eller turde øve sig i. 

Det gælder ikke om at være verdensmester, men om at være med og bidrage med dét, man kan, og som man gerne vil være endnu bedre til. Vi giver dit barn medbestemmelse, så dit barn øver sig i at være selvstændig og træffe egne valg. 

Som forælder har du medindflydelse på dit barns hverdag i fritidsklubben. Du altid velkommen til at tage en snak med personalet eller klubbens leder om, hvordan dit barn har det eller om forhold i klubben, som du har en holdning til.

Vi har et forældre- og ungeråd, der består af forældrerepræsentanter, børne-/ungerepræsentanter, medarbejdere og klubbens leder. De mødes og drøfter, hvordan rammerne og aktiviteterne i klubben bliver allerbedst under hensyn til de retningslinjer, der er givet i Aarhus Kommune.

Vores klub er et tilbud til dit barn, når han eller hun har fri fra skole. Her kan dit barn komme ned og lege, hygge og være sammen med vennerne i fællesskaber om aktiviteter og socialt hygge.

I klubben har vi computere, et kreativ værksted, bordtennis og pool, og sammen tager vi på ture eller lejre ude af huset. Derudover laver vi mad hver dag. Udendørs kan dit barn bruge vores multibane og klatrevæg.

Hvis du gerne vil vide mere om fritidsklubben, er du meget velkommen til at kontakte os, du finder vores adresse og telefonnummer under "kontakt".