Klub Ravnbakke
Klub Ravnbakke er UngiAarhus' nye klub på Ravnbakkeskolen. Klubben åbner den 3. august 2026, og her kan du finde oplysninger om klubben indtil åbningen
Hvad er klub Ravnbakke?
Klubben er det lokale tilbud til børn og unge, der gerne vil deltage i de aktiviteter, som vi sammen arrangerer. Vi har utallige muligheder for at deltage - både i aktiviteter i klubben og i bydækkende arrangementer. Vores fokus er på, at vores medlemmer og forældre har medbestemmelse og indflydelse på, hvad der sker i hverdagen, og vi gør det altid i øjenhøjde med vores børn og unge.
Vi åbner, når skoledagen slutter, og vi skaber sjove, positive og lærerige fritidsmiljøer med fokus på berigende fællesskaber og trygge rammer. Og vores medarbejdere er til stede for at støtte børn på vejen til at blive unge, og de hjælper de unge med at skabe et godt ungdomsliv på vejen til at blive voksen.
Spørgsmål og svar
Hvis du ikke kan finde svar på lige præcis dit spørgsmål, kan du kontakte den pædagogiske leder i Klub Hårup.
Har klubben en mobilpolitik?
Til at begynde med bruger vi Klub Hårups retningslinjer. Og når vi har fået sat gang i klubben, så inviterer vi forældre, børn og unge ind til at være med til at udvikle vores egne.
Hvornår kan jeg melde mit barn ind i klubben?
I begyndelsen af maj forventer vi, at det bliver muligt at tilmelde sit barn til det kommende klubtilbud. Der er ingen automatiske tilmeldelser eller overflytninger fra tidligere tilbud som SFO, klub eller andet. Alle medlemmer skal indmeldes via pladsanvisningen. I takt med, at det bliver muligt at tilmelde sit barn, vil I modtage nærmere information med links, priser med mere.
Er dit barn eksisterende medlem et andet sted hos UngiAarhus, det kan for eksempel være i Klubben Hårup, skal du overflytte dit barn gennem pladsanvisningen med en måneds varsel.
Det vil sige, at juni måned er seneste tidspunkt at bede om overflytning, hvis du ønsker at skifte til Klub Ravnbakke og være med fra august 2026.
Hvem er klubben for?
Klub Ravnebakke er både en fritids- og ungdomsklub. Derfor har vi børn og unge fra 4. klasse til og med, de bliver 17 år.
Fritidsklubben er for børn fra 4. til 6. klasse, og ungdomsklubben er fra 7. klasse til den unge bliver 18 år.
Er fritidsklubben en udvidet SFO?
Nej, fritidsklubberne er deres egne steder, hvor de sammen med de andre klubber og ungdomsskolen i Aarhus Kommune er en del af UngiAarhus.
Vores udgangspunkt
Vi arbejder med udgangspunkt i Plan for fritids- og ungdomsområdet og Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik.
Fritidsklubberne tager i det daglige arbejde afsæt i børnenes konkrete ønsker og behov, dels i Fritids- og Ungdomsskole planens faglige og dannelsesmæssige principper og dels i de lovgivningsmæssige rammer og forpligtigelser.
Ungdomsklubberne tager i det daglige arbejde afsæt i de unges konkrete ønsker og behov, dels i Fritids- og Ungdomskoleplanens faglige og dannelsesmæssige principper og dels i de lovgivningsmæssige rammer og forpligtigelser.
Læs mere i Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik
Læs mere i Plan for fritids- og ungdomsområdet i Aarhus Kommune
Medindflydelse for forældre og unge
Vi stræber efter, at vores medlemmer og forældre har indflydelse på det fritidstilbud vi har. Derfor har du som forælder mulighed for at være med i vores forældre- og ungeråd. I rådet møder forældre, unge vores pædagogiske leder, og taler sammen om, hvad der er vigtigt for lige præcis de børn, der er medlemmer i klubben - og hvad der sker i samfundet rundt om dem.
I Klub Ravnbakke opretter vi et forældre- og ungeråd, når klubben er kommet op at stå.
Mobilpolitik – Hvorfor?
Klub Ravnbakke tager børn og unges digitale dannelse alvorligt, herunder deres skærmforbrug på mobilen.
Planen er, at der i løbet af september og oktober udarbejdes en ny og opdateret mobilpolitik for Klub Ravnbakke. Til det vil både forældre, børn og unge blive hørt og inddraget. Målet er den bedst muligt tilpassede politik, som både begrænser brug af mobilens skærm generelt, men samtidig også formår at kvalificere børn og unges forståelse af deres devices, og den digitale verden vi lever i med diverse algoritmer og dagsordener, der kæmper om vores opmærksomhed.
Vi ved at mange børn bruger mobilen som spillemaskine eller som en hurtig pauseskærm. Og vi ved, at det er meget nemt at finde mobilen frem, det første øjeblik man keder sig. Det kan betyde, at man går glip af leg og fællesskaber i klubben, og det er ikke meningen.
I opstarten af Klub Ravnbakke, og indtil vi har vores opdaterede mobilpolitik på plads, har vi derfor valgt at forholde os til mobilen som følger:
- Alle måltider i klubben foregår mobilfrit; både eftermiddag og aften.
- Endless scrolling/doom scrolling er et ‘no go’.
- Klubben er mobilfri for 4. og 5. årgang.
- 1. sal er mobilfri – også for de ældste medlemmer.
- Mobilen er tilladt på 2. sal for de ældste medlemmer 1 time efter de har fået fri fra skole.
- 6. årgang er som de ældste medlemmer i fritidsklubben en særlig gruppe, og vi oplever, at de kan have en fod i begge ”lejre”. Derfor laver vi en forsøgsordning, hvor 6. årgang får mulighed for at benytte lokalerne i ungdomsklubben på 2. sal frem til efterårsferien.
- forventer, at du som forælder tager ansvar for hvilke apps og sociale medier, dit barn har adgang til på sine devices. Ligeledes er det vigtigt at tage stilling til eventuel tidsbegrænsning via forældrekontrol på mobilen.
- Vi håber, at du vil lave aftaler med dit barn, så de er mindre afhængige af telefonerne i klubtiden. Husk at klubtelefonen (+45 42 11 32 86) altid kan bruges til at kontakte dit barn. Vi anbefaler at alle telefoner så vidt muligt ikke medbringes i klubben, så personalet kan bruge energien på at skabe aktiviteter med alle børn. Hvis du har spørgsmål, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte personalet.
- Tal med dit barn om, hvorfor en begrænsning af mobilbrug kan være en positiv ting, og opfordr til at tage i klub, også selvom de (måske) møder nye regler og begrænsninger.
Vi ved fra andre klubber, at det kan påvirke fremmødet meget, når børnene føler, at reglerne i fritiden bliver for ”firkantede”. Din opbakning som forælder har stor betydning for, hvordan et reduceret mobilbrug kan blive en succesoplevelse for børnene. - Giv os feedback - skriv for eksempel til os på Aula, og fortæl, hvad dit barn giver udtryk for. Er klubben et godt sted at være, når mobilen er kommet væk eller i baggrunden? Deltager dit barn i flere fællesskaber og aktiviteter? Er de mere sammen med vennerne? Er de mere fysisk aktive? Eller er det bare træls?
- Vi håber det ikke, men potentielt vil nogen bevæge sig væk fra klubben for at bruge mobilen. Hvis du er .nysgerrig, eller har mistanke om at dit barn gør det, så kontakt os endelig.
- Hvis du ønsker at hente dit barn, vil det være skønt, hvis du kommer ind i klubben i stedet for at ringe efter dem. Det giver os også en god mulighed for lige at hilse på dig
Klub Ravnbakke
EAN 5798005779803
I den første tid har vi åbent på skoledage fra klokken 12.00 og lukker klokken 16.00. Der er ikke aftenåbning.
Ravnbakken 10
8200 Aarhus N
+45 42 11 32 86
| Mandag | 12:00 – 16:00 |
|---|---|
| Tirsdag | 12:00 – 16:00 |
| Onsdag | 12:00 – 16:00 |
| Torsdag | 12:00 – 16:00 |
| Fredag | 12:00 – 16:00 |
| Lørdag | |
| Søndag |
Klub Ravnbakke
EAN 5798005779803
Åbningstider - Fritidsklubben
Mandag: 13.30-17.00
Tirsdag: 13.30-20.00
Onsdag: 13.30-17.00
Torsdag: 13.30-17.00
Fredag: 13.30-16.30
Åbningstider - Ungdomsklubben
Mandag: 13.30-17.00
Tirsdag: 13.30-17.00
Onsdag: 13.30-17.00
Torsdag: 13.30-21.00
Fredag: 13.30-16.30
Ravnbakken 10
8200 Aarhus N
Telefon: +45 42 11 32 86