Det gode digitale liv i Klubben Lystrup
I Klubben Lystrup forholder vi os løbende og aktivt til vores medlemmers digitale liv og forbrug af skærme, samt udviklingen i de digitale medier og de medfølgende anbefalinger fra forskellige instanser
I Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik er der anvist en retning, som vi arbejder efter. Her står der blandt andet om det digitale liv:
Vi vil lære:
Legende, eksperimenterende og nysgerrige tilgange er udgangspunktet for læring og dannelse i bred forstand. De voksne skal gribe den enkeltes initiativ og hjælpe barnet og den unge på vej. Det kræver, at de voksne skaber varierede læringsmiljøer, som inviterer til at udforske, erfare og reflektere, så læring kan opstå på mange forskellige måder. Læring er andet og mere end boglig læring. Det er også at blive dygtig med sine hænder, lære at samarbejde og udvikle sociale kompetencer. Børnene og de unge skal samtidig udvikle en sund kritisk sans og evnen til at navigere, sortere og tage stilling til de mængder af informationer, de møder, ikke mindst digitalt.
Vi vil være sammen:
De fysiske fællesskaber har […] en særlig betydning for børn og unges udvikling, og de voksne omkring børnene og de unge har et fælles ansvar for at fremme de fysiske fællesskaber. Online kan børn og unge naturligvis også danne og vedligeholde venskaber, og det digitale liv er en integreret del af deres måde at indgå i fællesskaber på. Samtidig kan følelsen af at være ensom eller stå uden for fællesskabet også blive forstærket her. De voksne har en forpligtelse til at involvere sig i børnenes og de unges digitale liv. Derfor er det vigtigt, at forældre og fagprofessionelle er nysgerrige og interesserede i både de muligheder og udfordringer, som den digitale verden byder på. Børnene og de unge skal sammen med de voksne lære at navigere i digitale fællesskaber, så de føler sig trygge og bidrager til andres tryghed online.
Vi tilstræber at være så opdateret og nysgerrige som muligt og ønsker en løbende dialog med vores medlemmer og deres forældre om, hvordan det digitale liv skal udfolde sig i klubben, så vi understøtter et sundt digitalt liv.
Vi har regler og restriktioner. Det er blandt andet begrænsning på spilletider på computer og konsol, vi har ingen mobiler under spisning og lege/aktiviteter; men vil derudover går vi fleksibelt til vores arbejde med det gode digitale liv. Det gør vi, fordi vi oplever at behovet kan være meget varieret afhængig af sammensætning i medlemsflokken, årstid, hvilke nye apps og trends, der florerer med mere.
Vi håber at du som forælder vil bidrag til at understøtte det gode digitale liv og kultur og tage fat i os, hvis der er noget, du vil vide mere om.
Klubben Lystrup
EAN 5798005776918
Fritidsklub åbningstider:
Mandag 13.45-17.00
Tirsdag 13.00-17.00
Onsdag 13.00-20.00
Torsdag 13.45-17.00
Fredag 13.00-17.00
Ungdomsklub åbningstider:
Mandag 14.30-17.00
Tirsdag 13.00-21.30
Onsdag 13.00-17.00
Torsdag 13.45-17.00
Fredag 13.45-17.00
Lystrupvej 256A
8520 Lystrup
Telefon: +45 41 85 49 36