Erasmus+ og internationale udvekslinger
I UngiAarhus er vi engagerede i at give unge mulighed for at udforske verden, lære nye kulturer at kende og udvikle nye færdigheder, der kan styrke deres selvværd.
En af de måder, vi arbejder med det, er gennem deltagelse i Erasmus+-programmet og udvekslinger mellem unge fra Aarhus og jævnaldrende fra andre lande.
Hvad er Erasmus+?
Erasmus+ er et EU-program, der støtter uddannelse, unge og sport på tværs af Europas grænser. UngiAarhus er akkrediterede til Erasmus+, hvilket vil sige, at vi er forhåndsgodkendte til at lave projekter. Og rejser og ophold er dækket af Erasmus+, derfor har projekterne ingen eller minimal brugerbetaling.
Hvorfor vi arbejder med Erasmus+
De unge møder ligesindede fra andre lande, og de arbejder sammen om projekter, der fremmer samarbejde, kulturforståelse og sproglige kundskaber. De unge lærer om sig selv og deres egen rolle i en global verden, og de får mulighed for, at træde ud af deres komfortzone, styrke deres selvværd og få nye perspektiver på livet.
Ved at arbejde sammen med unge fra andre lande lærer de unge at forstå og værdsætte kulturelle forskelle, og det fremmer tolerance og forståelse på tværs af grænser.
I UngiAarhus er vi stolte af at være en del af Erasmus+-programmet. Vi tror på, at internationalt samarbejde er en vigtig brik i at forme unge mennesker til aktive, ansvarlige og åbne borgere i et globaliseret samfund.
Erasmus+ projekt i Malaga
Et eksempel på et projekt er vores udveksling i Malaga, hvor 15 unge fra en klub i UngiAarhus mødtes med 15 lokale unge fra Malaga.
Temaet for udvekslingen var madkultur, og formålet var at øge de unges viden om lokale råvarer, bæredygtighed og forskellige retter, som kunne berige klubbens madklub. En af aktiviteterne var et besøg på en appelsinplantage, hvor deltagerne lavede mad sammen.
Herunder kan du se mere om udvekslingen til Malaga.
Jakob Oehlenschläger
Ungdomsskolen og bydækkende tilbud
Telefon:
+45 41 85 82 27
E-mail: jaoe@aarhus.dk