Gå til hovedindhold

Frederiksbjergklubben

I Frederiksbjergklubben har vi både en fritids- og ungdomsklub. Vores klubber er for børn og unge fra 4. klasse til og med 17 år

  • Læs op

Indhold

    Vi åbner, når skoledagen slutter, og vi bestræber os på at skabe et sjovt, positivt og lærerigt fritidsmiljø, hvor der er fokus på berigende fællesskaber. 

    Hos os arbejder vi med udgangspunkt i Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik. Det betyder at vores pædagogiske fokus er på fællesskaber, trivsel, medbestemmelse og sundhed, hvilket kommer til udtryk i de aktiviteter vi laver i og ude af huset.

    Hvis du vil vide mere om klubben, er du meget velkommen til at ringe eller kigge forbi. Du finder vores adresse og telefonnummer under "kontakt". 

    Læs mere om vores forskellige tilbud

    Frederiksbjergklubben er en øvebane på vejen mod at blive ung. Her handler det om fællesskabet, at kende sine egne og andres grænser og mærke omsorg og tryghed i gode rammer.

    Her møder børnene kompetente voksne, der udfordrer dem blidt og skaber trygge rammer for, at de kan prøve noget nyt, som de måske hverken troede, de kunne eller turde øve sig i

    Det gælder ikke om at være verdensmester, men om at være med og bidrage med dét, man kan, og som man gerne vil være endnu bedre til. Vi giver dit barn medbestemmelse, så dit barn øver sig i at være selvstændig og træffe egne valg.

    I Frederiksbjergklubben har vi fokus på venskab, trivsel, udvikling og fællesskaber.

    Når dit barn er i klub hos os, har vi muligheder som eftermiddagsmad og en lang række af forskellige aktiviteter som motorikhal, krea, gaming, udflugter, brætspil og nærværende samtaler. Vi har medbestemmelse for børn og unge og højt til loftet.

    Som forælder har du medindflydelse på dit barns hverdag i fritidsklubben. Du er altid velkommen til at tage en snak med personalet eller klubbens leder om, hvordan dit barn har det eller om forhold i klubben, som du har en holdning til.

    Ungdomsklubben i Frederiksbjergklubben er ”dit sted”.

    Sammen med de andre unge i ungdomsklubben skaber du og de voksne rammerne for et godt ungdomsklubliv.

    I ungdomsklubben kan du lave alt det, du synes, er fedt. Det kunne fx være at spille musik, være kreativ, spille computer, tage på ture, spise aftensmad eller noget helt andet. 

    Vi har fokus på at understøtte din og dine venners dannelsesrejse ind i ungdomslivet. Vi udfordrer, støtter og lytter når I er nysgerrige, og sammen med dig andre unge laver vi mad, tager på ture, hygger og griner.

    Men vigtigst af alt, vi gør det sammen med og for dig og andre unge.

    Klubben er dit sted - hvor du kan få råd og vejledning om til og fravalg i dit ungdomsliv.

    Sidst opdateret: 13. maj 2024