Gå til hovedindhold

Praktikforløb gennem Håndholdte Indsatser

Praktikforløb gennem Håndholdte Indsatser er et forløb, og en indsats, hvor den unge bliver tilbudt samtaler, vejledninger og støtte sideløbende med den egentlige erhvervspraktik

  • Læs op

Indhold

    Dette for at klæde den unge bedst muligt på, og for at vi kan finde den praktik, vi vurderer, er mest udviklende for den unge. Vi samarbejder tæt med virksomheden og er i løbende dialog med både den unge og virksomheden under hele praktikken.

    Der er opstartssamtaler, hvor ønsker om praktik, eventuelle udfordringer hos den unge samt vejledninger i praktikforløbet afdækkes, og hvor den unge og vejleder sammen sætter ramme og mål for praktikken.

    Før praktikken starter får den unge mulighed for at øve turen til praktik med offentlig transport sammen med vejleder, så der skabes en tryg start på forløbet.

    Der udleveres arbejdstøj og sikkerhedssko, hvis dette er påkrævet, og den unge instrueres i almene vigtige ting på en arbejdsplads – fx vigtigheden af mad med på arbejde.

    Der tales ind i den aftalte opgave ifm. praktikken og den unge forberedes bl.a. på pause og frokostsituationerne på arbejdspladsen. Dette kan til tider være sværere for den unge at håndtere end selve praktikken.

    Under praktikken er der faste opfølgninger på praktikforløbet med den unge og virksomheden. Der vil være vejledninger omkring generelle arbejdsmarkedsfærdigheder og samtaler med den unge om uddannelsesmuligheder indenfor den unges interessefelt. Der arbejdes målrettet med mødestabilitet, kommunikation og fremtoning og altid i samarbejde med den unges forældre, skolen og UU.

    Efter praktikken evalueres forløbet med den unge, dennes forældre samt skole og har den unge brug for hjælp ifm. overgang til andet forløb kan dette aftales med vejleder.

    Sidst opdateret: 7. oktober 2024