Gå til hovedindhold

Trivselsindsatser og læringsdage i samarbejde med Ungdomsskolen

Læs mere om vores trivselsindsatser og læringsdage i UngiAarhus

Indhold

    I Ungdomsskolen laver vi trivselsindsatser for elever i udskolingen og på ungdomsuddannelser. Vi arbejder med afsæt i en anerkendende og løsningsfokuseret tilgang. Vores indsatser er skræddersyet klassen og retter sig som udgangspunkt mod klassefællesskabet. Der veksles mellem oplæg, øvelser, refleksioner samt de unges egne erfaringer.

    Vi arbejder både forebyggende og indgribende og altid med fokus på, at det, vi laver, skal give mening for de unge. Vi gør os derfor umage med at undersøge og spørge ind til de unges behov og følge deres initiativer.

    Fælles for vores indsatser er, at vi samarbejder med både elever, lærere og forældre om at styrke trivsel og udvikling. Derfor arbejder vi ud fra følgende ramme:

    • Formøde med klassens primære lærere af én lektions varighed.
    • Formøde med de unge af én lektions varighed.
    • Trivselsforløbet består af minimum tre besøg typisk af to til fire lektioners varighed over kortere eller længere tid.
    • Opfølgning med klassens primære lærere efter hver indsats af én lektions varighed. 

    Formålet er, at elever får mulighed for:

    • At styrke deres relationer og får lyst til at tage ansvar og ejerskab for klassefællesskabet.

    Formålet er at lærere får mulighed for:

    • At observere adfærd og mønstre i klassen med henblik på at få øje på nye forståelser og handlemuligheder i praksis.

    Vi ved, forældresamarbejde er afgørende for effekten af trivselsindsatsen. Derfor tilbyder vi også at deltage på forældremøder.

    Læs mere om trivselsindsatser

    Hent vores informationsmateriale

    Ungdomsskolen tilbyder en række spændende læringsdage designet specifikt til unge skoleelever fra 7. klasse til 18 år. Vores mål er at fremme trivsel og fællesskab gennem engagerende og meningsfulde aktiviteter, der inspirerer til læring og personlig udvikling. Læringsdagene foregår i skoletiden, men væk fra skolen og uden klassens lærere.

    Vi arbejder, uanset læringsdagenes overskrift, altid ud fra følgende ramme:

    • Gør dit bedste! - Mere forventer vi ikke af dig
    • Støtte! - Vi giver alt den støtte vi kan – det samme gør du! '
    • Smil! - Vi gør alt for at skabe den tryghed, der skal til, for at vi kan smile sammen i fællesskab

    Hvorfor vælge at tage på et læringsdage?

    • Erfarne undervisere: Vores undervisere er dedikerede til at give dig den bedste læringsoplevelse, hvor vi sammen retter fokus mod overskriften på læringsforløbet og hele tiden arbejder med, hvordan vi kan bruge de begreber og den viden, vi får på forløbet i vores hverdag, og når vi er tilbage i skolen. 
    • Aktiv deltagelse: Hos os er du ikke bare en tilskuer, men en aktiv deltager i din egen læringsrejse! 

    Aktuelle læringsdage: 

    • Hjerne, krop og nervøsitet
    • Mer’ snak, Mer’ kontakt

    Læs mere om vores to forløb

    Læs mere om Mer' snak, Mer' kontakt
    Læs mere om Hjerne, krop og nervøsitet
    Læs mere om Mer’ snak, Mer’ kontakt for ungdomsuddannelser
    Læs mere om Hjerne, krop og nervøsitet for ungdomsuddannelser
    Sidst opdateret: 22. november 2024